UDFORDRENDE SAMTALER

 
 
 

De udfordrende samtaler

Hvordan du griber dem an, og hvad du særligt menneskeligt og professionelt skal vægte og være opmærksom på

Har du som leder særligt svære samtaler, du skal tage, og som du ikke får taget, fordi du ikke ved, hvordan du kommer i gang, hvordan du griber dem an, og hvad du særligt menneskeligt og professionelt skal vægte og være opmærksom på?

Der er mange grunde til, at det kan være svært at tage følsomme og personlige samtaler, men det er vigtigt at kunne mestre som leder og ansvarligt menneske både i professionelle og mere private sammenhænge.

Særligt i professionelle sammenhænge er det vigtigt, at vi mestrer disse samtaler på en sådan måde, at den, vi taler med, føler sig set, hørt, forstået og rummet, og det kræver både viden, indsigt og træning at mestre dette.

Det kan være samtaler, som kredser om medarbejderkonflikter, Me Too, performance, samarbejde, sygefravær, udvikling, utilfredshed eller forventningsafstemning med mere. 

Udfordrende og svære samtaler er ikke noget, vi skal undgå. De er udfordrende og svære, fordi der er noget personligt og menneskeligt på spil og som derfor siger noget om vigtigheden.

 Typiske elementer i arbejdet med svære samtaler

  • Situationsanalyse

  • Analyse af ens egne tanker, følelser og antagelser

  • Refleksioner og hypoteser om de involverede

  • Det ønskede resultat

  • Forberedelse, plan og udførsel

Investering

Det vil altid være individuelt, hvor mange sessioner du har behov for (typisk 1 til 2 sessioner á 1,5 time).

Det aftalte faktureres og betales ved opstart.

 Jeg glæder mig til at høre fra dig og finde frem til, hvordan jeg kan hjælpe dig med de svære samtaler.

  • “The thing you fear most has no power. Your fear of it is what has the power. Facing the truth really will set you free.”

    - Oprah Winfrey