DIT LEDERSKAB

 
 

 Tag dit lederskab til næste niveau

Individuelt lederudviklingsprogram

Dette forløb er til dig, der godt vil tage dit lederskab til næste niveau

For at kunne lede andre må du først og fremmest kunne lede dig selv, og det kræver et dybt kendskab til, hvem du virkelig er.

Lederrollen kræver helt andre ting i dag, end den gjorde i den mekaniske tidsalder. I dag lever vi i en tid præget af bl.a. digital transformation og presserende klimaudfordringer samt kollegaer og medarbejdere, der ønsker mere fleksibilitet. Vi bliver derfor nødt til at udvikle andre kompetencer og nye måder at se og tænke lederskab på.

Hvis du vil skabe gode resultater som leder, må du være villig til at blive den mere faciliterende leder og turde stå tydeligt med dig selv. Lederrollen i dag handler langt mere om, hvordan du skaber resultater i samarbejde med de mennesker, der gerne vil deltage, samt hvordan du inspirerer mennesker til at samarbejde på nye måder og på tværs af organisationen. Det handler om at skabe følgeskab fremfor at skubbe eller trække.

Et individuelt executive lederudviklingsprogram hos Growth Human handler om, at du får øje på, hvad det er, der definerer dig. Vi arbejder med dine tanker, dine følelser, dine overbevisninger, dine handlemønstre og eventuelle blokeringer – både det, du godt vil se, og det, du helst ikke vil se. Vi ’afmonterer’ og ’påmonterer’, perspektiverer og udfordrer det bestående.

Med den viden og indsigt du får dér, kigger vi på, hvordan det spiller sammen med den virksomhed og forretning, du befinder dig i, samt de mennesker du skal samarbejde med. Hvad er styrkerne og svaghederne, og hvor vil du optimere, eller hvad skal forandres?


 Når jeg arbejder med ledelses- og forandringsprocesser, sætter jeg en ære i, at der tages højde for det menneskelige, og at der skabes en sund og bæredygtig forretning. Det er aldrig et standardprodukt, men et forløb, hvor der tages hensyn til dine individuelle behov, udfordringer og din konkrete virkelighed.

 Form og metode 

  • Samtaler – der skaber viden og indsigter

  • Mentaltræning – viden om hjernen og dens evne til forandring

  • Mindfulness – meditationspraksis

  • Fysisk fokus og træning – så kroppen kommer med i processen

  • Refleksioner, træning og øvelser.

  • Samarbejdsstilen i Growth Human er

    ambitiøs – udfordrende – personlig – fordomsfri – ekspanderende – reflekterende – ærlig – rummelig – nærværende – direkte – støttende.

    Reflekterer du af og til over et eller flere af nedenstående spørgsmål? Så vil et personligt lederudviklingsprogram hjælpe dig med klarhed, indsigt og konkret forandring.

    • Hvor står du personligt i din rolle som leder?

    • Giver jobbet, opgaven, strategien og målet mening?

    • Hvordan bliver jeg bedre til mennesker?

    • Oplever du til tider mangel på mening, inspiration og motivation?

    • Fungerer din ledelsesform/-stil for dig?

    • Har du gjort dig overvejelser omkring:

    • HVAD ledelse er for dig?

    • HVORDAN du er leder?

    • HVORFOR du er leder?

    • Er det magt, indflydelse, kvalitet og/eller udvikling, der tæller?

    • Er du drevet af effektivitet, KPI’er og visioner, eller er du optaget af at skabe noget igennem og sammen med andre?

    • Hvad er dit fokus, og hvad er du drevet af? Er det ordentlighed, dygtighed og fælles ansvar? Er det mening og værdi for andre og en større helhed?

    • Hvordan ønsker du, at din karriere, rolle og indflydelse skal være?

    Programmet er for dig, der ved, at hurtige løsninger ikke virker og derfor ønsker at gå dybere og investere tid og energi i dig selv, din fremtid og udvikling. Det er for dig, der ønsker at skabe varige forandringer samt nye perspektiver og indsigter i dit liv og i din rolle som leder.

    Vi arbejder altid med udgangspunkt i din konkrete situation og hverdag, og vi inddrager hele dig og den kontekst, du befinder dig i, så du bliver mere bevidst om, hvordan du træffer gode beslutninger for dig, dit team og din virksomhed.

Forløbet har ofte 3 faser

  • Diagnosticering (her kan indgå interviews, f.eks. med en leder, kollegaer og/eller samarbejdspartnere).

  • Afklaring og målsætning.

  • Implementering.

Forløbet består af 5 møder á ca. 2 timers varighed (10 timer i alt) over en periode på ca. 3 måneder. Der er mulighed for korte telefonopfølgninger mellem møderne, og der vil være træning og opgaver mellem vores samtaler.

Det er naturligvis muligt at fortsætte efter de aftalte møder, hvis du vil arbejde videre med dit lederskab.

 

  • “Try not to become a man of success, but rather try to become a man of value.”

    Albert Einstein

 Hvad tager du med dig?

  • Større indsigt i dig selv, dit team og din organisation.

  • Øget bevidsthed på det ydre, som giver et bedre beslutningsgrundlag.

  • Bedre evne til at navigere og bruge kompleksiteten konstruktivt.

  • Øget bevidsthed i det indre og større perspektiveringsevne.

  • Meditationstræning (frivilligt).

  • Hvad der er vigtigt i relation til ledelse af mennesker.

  • Hvordan du leder dig selv og dit eget liv.

  • Klarhed over din situation og hvordan du kan bruge eller ændre den.

  • Klarhed over dine målsætninger og prioriteter og hvad du skal gøre.

Praktik

Vi mødes enten fysisk eller online via Teams eller Zoom.


Investering

Prisen for forløbet – 5 møder á 2 timer (afholdes over 3 måneder) – er 24.000,00 kr. ex. moms.
(30.000,00 kr. inkl. moms)

Beløbet faktureres og betales ved opstart.