GROWTH FORLØB
Individuelt Growth-forløb
Det handler om dig og din udvikling som menneske
psykologisk og spirituelt
– i dit professionelle og private lederskab
Alle har brug for at vokse og udvikle sig som menneske – psykologisk og spirituelt – for at leve det gode liv og for at være medskaber af noget bedre, som er bæredygtigt og fremtidsperspektiverende for mennesker, virksomheder og planeten.
Growth-forløbet er for dig, der mærker forandringer, og at der er noget nyt på vej til dig.
Du ønsker at blive klogere på dig selv og dit potentiale og er interesseret i og nysgerrig på at arbejde psykologisk og spirituelt med dig selv, fordi du ved, at din frihed og glæde starter indefra.
Det er for dig, der står et sted i livet og/eller din karriere, hvor du føler dig desorienteret, utilfreds, i tvivl eller forvirret (det er forandringens stemme) over, hvor du befinder dig nu, og hvor du gerne vil hen.
Forandringens stemme har mange toner, og du har måske gennem de sidste par år fundet ud af, at du har fået andre prioriteter, eller du har opdaget, at du ikke skulle ad den vej, du troede, du skulle, eller du har opdaget, at det, du troede, du var, ikke helt stemmer overens med det, du mærker, du er. Måske oplever du at have mistet kontakten til din indre GPS, eller du opdager, du aldrig rigtig har haft kontakt med den.
Det kan også være, du af helt andre grunde godt vil arbejde med dig selv for at blive klogere på dig, dine styrker og ’svagheder’, dit lys og dit mørke, eller fordi du gerne vil bevæge dig på rette vej, uanset om det er i livet som helhed eller i din karriere, eller at du ’blot’ ønsker at vide mere om, hvem og hvad du er.
Jeg tilbyder dig et trygt og fortroligt ’rum’ til din udforskning og udvikling.
Du vil blive udfordret i passende mængde og med venlig og kærlig støtte (det er et must for at flytte os og skabe den forandring, vi ønsker), og du vil øge din indsigt og bevidsthed om dit formål, og hvordan du kan virke og leve igennem det.
-
Her er nogle temaer, der kan være indgang til forløbet og arbejdet med dig selv:
Karriere | Personlige kriser | Miste din retning | Relationer | Kærlighed
Dit personlige lederskab | Spiritualitet | Tab af energi og være ’lost’
Ansvar for din kraft | Udfolde dit fulde potentiale | Mental og fysisk sundhed
Jeg arbejder både psykologisk, spirituelt og intuitivt
Vi kommer sjældent til at arbejde lineært i forløbet, da jeg ser, hører og mærker det, som opstår i de enkelte samtaler. Samtalerne er derfor funderet på alle 3 tilgange.
Vi mødes i et fortroligt ’rum’, hvor vi kigger på de ting, du ønsker at forandre og på det, der er udfordrende for dig. Det kan være af både personlig og professionel karakter, og så taler vi om det, du gerne vil opnå, drømmer om og længes efter, samt hvilke målsætninger du har for forløbet her.
-
“Det har været et meget inspirerende og givende udviklingsforløb jeg har haft med Tina. Hun ser det jeg ikke selv ser, og kan formulere det på en så fin, empatisk og omsorgsfuld måde, så jeg selv, uden modstand, kan se og rumme hvad mine frustrationer og tilbagevende problemer egentlig handler om, det kom op og frem i lyset, og det havde jeg ikke selv fået øje på. Det gav nogle helt nye muligheder i problemløsningen og min egen indre udvikling og forandring.”
Anne-Cathrine
Psykoterapeut og coach
Sådan er forløbet sat sammen
Vi mødes 5 gange á 1,5 time. Der vil være opgaver, som du arbejder med mellem vores møder – det kan være mentaltræning, skriveopgaver, meditation eller andre refleksionsøvelser – og der er mulighed for kortere telefonmøder mellem sessionerne.
Del 1: Identificering
Vi taler om de områder, du gerne vil have belyst, forandret eller udviklet hos dig selv, hvad der udfordrer dig, og hvad du gerne vil opnå med forløbet.
Del 2: Vi er i gang
Hvad skal være dit fokusområde i forløbet, og hvad er det, du gerne vil nå?
Hvad står i vejen eller forhindrer dig i at nå det?
Hvad er det egentlig, dit indre kompas navigerer efter?
Er du bevidst om dine overspringshandlinger og handlemuligheder?
Del 3: Opnå reelle forandringer
Din programmering – vi går på opdagelse i dit mentale landskab (dine antagelser, perspektiver, følelser og overbevisninger).
Hvad er dine nye sandheder, og hvad navigerer du fremadrettet ud fra?
Hvordan holder du ved og holder snuden i sporet?
Der vil typisk være skrive-/refleksionsøvelser mellem vores møder.
Dit udbytte af Growth-forløbet
Du vil få nye og dybere indsigter i dig selv, og med denne selvindsigt vil du i større grad mærke din integritet, dine kvaliteter og din power, og du vil mærke en dybere selvtilfredshed, beslutningskraft, lethed og ro.
Du vil blive ven med dit mørke, og du lærer at favne og anerkende dets tidligere funktioner, som er meget vigtigt for at kunne stå helt med sig selv. At kende og vide, hvilke mekanismer, der ligger i mørket, tilfører lys til netop det sted, og det giver bevidsthed fremfor ubevidsthed. Du tager dit lederskab hjem, så du kan leve det liv, du ønsker, og så du kan bidrage med det, du er her for.
Eller….
Det praktiske
Vi mødes enten fysisk eller online via Teams eller Zoom.
Investering
Prisen for Growth-forløbet – 5 møder á 1,5 time (afholdes over 3 måneder) – er 20.625,00 kr. inkl. moms.
Beløbet faktureres og betales ved opstart.
Enkelt sessioner
Når du har deltaget på et individuelt Growth-forløb, har du mulighed for at tilkøbe ekstra timer/sessioner